Kundetilpasning og konfiguration med Simplimize - Simplimize | Simplify to optimize

Kundetilpasning og konfiguration med Simplimize

Simplimize - netværk for forenkling

”Seks legoklodser kan kombineres på over 900 millioner forskellige måder”

Onsdag den 30. august tog virksomhederne i Simplimize – Netværk for forenkling hul på årets andet netværksmøde. Temaet for dagen var ”Mass Customization og produktkonfigurering” og bød på oplæg fra lektor Kjeld Nielsen, Aalborg Universitet og Simplimize-konsulent Rasmus Pedersen, Worm Development.

Kundetilpasning og modularisering er ikke hinandens modsætninger

Der var kundetilpasning på programmet, da ekspert i mass customization og lektor ved Aalborg Universitet Kjeld Nielsen udbredte sin viden om, hvordan virksomheder tilpasser sine produkter til kundens behov ved hjælp af moduler og til omkostninger, der nærmer sig masseproduktion. ”Seks legoklodser kan kombineres på over 900 millioner forskellige måder”, sagde Kjeld og understregede dermed, at kundetilpasning og modulariseret produktion ikke behøver at være hinandens modsætninger.

Mass customization i en nøddeskal

Succesfuld mass customization kræver ifølge Kjeld Nielsen tre ting af virksomheden:

  • Robust process design: Evnen til at håndtere sine varianter i produktion og levering
  • Choice navigation: At give kunden mulighed for at finde ud af, hvad de ønsker
  • Solution Space Development: At gøre sig klart, hvad man som virksomhed er i stand til at levere.

Derudover er det vigtigt at skabe et fleksibelt produktionsapparat, der kan rekonfigureres, så virksomheden hurtigt kan omstilles til fremtidige produkter og moduler.

Kan din produktkonfigurator følge med?

Simplimize-konsulent Rasmus Pedersen fra Worm Development, fulgte op med oplægget ”Configuration – The Obvious Post-Simplimize Tool”. Ifølge Rasmus Pedersen er konfiguration en naturlig følgesvend til Simplimize, og en god konfigurator bør være en integreret del af en virksomheds produktionsapparat, ERP- og CRM-system.

Rasmus’ bedste tips til at lave en god konfigurator

  1.  Tilpas konfigurationsprocessen til den bruger, der sidder med den – hvor stor er kundens viden om de enkelte delelementer i  produktet?
  2.  Giv brugeren et sted at starte (for eksempel med nogle skabeloner og det rette detaljeringsniveau).
  3.  Husk at beslutningsprocessen er iterativ – brugeren springer frem og tilbage i detaljeringsgrad.
  4.  Brug prototyper til at undgå ubehagelige overraskelser (for eksempel en løbende grafisk visualisering af produktet).
  5.  Guide eller hjælp kunden (for eksempel med hjælpeknapper undervejs).

Det næste netværksmøde finder sted den 20. november 2017 på Teknologisk Institut i Odense, hvor temaet er ”Komplekse organisationer og produktdesign” – skal du med?

Tilmeld dig Simplimize – netværk for forenkling.

  • DEL HISTORIEN



SKAL I VÆRE DE NÆSTE?

Lær hvor kompleksiteten i din virksomhed opstår.



Har du spørgsmål?



ANDRE NYHEDER

Cancel