Poul Johansen Maskiner - Simplimize | Simplify to optimize

Poul Johansen Maskiner

modulariseret produktplatform Poul Johansen Maskiner Simplimize

EN NY VIRKSOMHEDSKULTUR: FRA PROJEKTER TIL PRODUKTER

Med Simplimize har Poul Johansen Maskiner skabt en modulariseret produktplatform med fokus på genbrug på tværs af produkter. Det betyder, at virksomheden i dag kan brede sig over langt flere forretningsområder end tidligere – men med det samme tekniske udgangspunkt.

UDFORDRINGEN

Poul Johansen Maskiner udvikler og fremstiller automatiseringsudstyr til fremstillingsindustrien – primært til montageopgaver inden for plast og medico. Virksomheden har traditionelt været en projekttung virksomhed, der går langt for at tilpasse maskinerne til kundens behov.

Poul Johansen Maskiner har løbende arbejdet med modularisering, men de manglede en konkret struktur for at komme videre. Med Simplimize så virksomheden derfor muligheden for at skabe et design og en kultur, der i højere grad understøtter genbrug på tværs af produkter – og samtidig sikrer en rentabel og skalérbar kundetilpasning. Konkret ønskede virksomheden at udvikle en ny, modulariseret produktfamilie til højhastigheds montageopgaver i medicoindustrien.

RESULTAT

Bredere produktprogram – mindre kompleksitet
Gennem Simplimize-forløbet har Poul Johansen Maskiner udviklet en ny, modulariseret produktplatform, der på sigt giver mulighed for at tilbyde montagemaskiner til et langt bredere udvalg af medicoprodukter. Det betyder, at antallet af potentielle kunder og den samlede volumen på maskinvarianterne potentielt er forøget markant.

En anden kultur
Simplimize-forløbet har været startskuddet til en forandring af virksomhedskulturen – fra et tungt projektfokus mod et mere produktorienteret fokus i dele af produktprogrammet. Med Simplimize kan virksomheden fremover supplere deres stærke projekt- og problemløsningskompetencer med standardiserede delsystemer og modulære produktfamilier, som kan indgå i deres projekter.

Virksomheden ønsker med Simplimize at opnå disse resultater og gevinster:

  • Øget dækningsbidraget og reduceret leveringstid.
  • Et produktionsoptimeret design der resulterer i færre omkostninger til fremstilling af bearbejdede dele.
  • Begrænsning i antallet af størrelser på deres grundmaskiner – så allerede eksisterende produktionsgrundlag i større grad kan genbruges uændret.
  • Designs med flere indkøbte og færdige komponenter, der reducerer risikoen for forsinkende og fordyrende fremstillingsfejl, samt tab af produktionstid. Samtidig viser det sig at netop standardiserede montageprocesser forkorter montagetiden.
  • Nye modulære designs betyder, at én funktion lettere kan erstattes af en anden i salgs- og designfasen. Modulerne indlejres i virksomhedens PDM-system, der giver et fuldt tegningsgrundlag.
  • Samtidig bliver designprocessen hurtigere og dokumentationen lettere.
ANTAL MEDARBEJDERE

96

OMSÆTNING

100-140 mio.

BRANCHE

Maskinindustrien

MARKED

Europa, Kina og Mexico

PRODUKTER

Automatiseret montageudstyr

HJEMMESIDE

Besøg virksomhedens hjemmeside

DEL HISTORIEN

SKAL I VÆRE DE NÆSTE?

Bliv introduceret til de 6 Simplimize-værktøjer, og lær hvor kompleksiteten i din virksomhed opstår.

Kom med på vores gratis webinar

Simplimize har bidraget til udvikling af vores maskiner til et niveau, der sikrer et mere ensartet design, hurtigere levering og flere modulære muligheder for at sammensætte en maskine til kunder på de markedsområder, vi ønsker at operere på. Samarbejdet med Simplimize-konsulenten har allerede nu betydet, at vi finder nye og mere effektive måder at arbejde på internt i vores afdelinger.

ANDRE SUCCESHISTORIER

Cancel