Om Center for Simplimize - Simplimize | Simplify to optimize

Om Center for Simplimize

Baggrunden for Simplimize
Industriens Fond har siden 2010 været initiativtager til og økonomisk finansieret forskellige faser i udviklingen af et samlet sæt af metodeværktøjer, der oprindeligt gik under navnet ”Radikal Forenkling via Design”, men som nu hedder ”Simplimize – simplify to optimize”. Idéen bag Simplimize udspringer oprindeligt af en dialog mellem Industriens Fond og Danmarks Tekniske Universitet – DTU Mekanik og DTU Management samt Dansk Design Center.
Læs mere om baggrunden for Simplimize her.

Færre omkostninger – mere innovation
Simplimize er skabt ud fra erkendelsen af, at produktiviteten ikke kun optimeres ved at justere på din virksomheds processer, men i langt højere grad på dine produkter og serviceydelser. Med Simplimize opbygger du en struktur i din virksomheds produktprogram, der sikrer rationalisering og vækst. På samme tid reducerer du omkostningerne i salg, logistik, produktion og udvikling.

Center for Simplimize
Center for Simplimize på Teknologisk Institut samler viden, uddannelse og værktøjer inden for forenkling af virksomheders produktprogrammer under samme tag, og fungerer som centralt samlingssted for virksomheder, organisationer og konsulenter, der arbejder med forenkling, produktkonfigurering og modulbaseret produktion.

Simplimize skal være tilgængelig for alle
Center for Simplimize arbejder for et mere konkurrencedygtigt Danmark, og i den forbindelse er det vores fornemmeste opgave at gøre Simplimize-metoden operationel og tilgængelig for alle – virksomheder såvel som konsulenter og erhvervsfremme.

Vi hjælper dig med at finde den rette vej ind i Simplimize for netop din virksomhed. Kontakt os, hvis du vil vide mere om Simplimize og dine muligheder for at få mere viden og komme i gang.

Her finder du os

Cancel