Der er voksende interesse for Simplimize på universitetsniveau. Det står klart efter, at der er kommet Simplimize på “skoleskemaet” på Aarhus Universitet – i hvert fald for en formiddag.
I denne uge var Troels Behrenthz Andersen fra Center for Simplimize på besøg i Herning. Her skulle han undervise 30 studerende fra Global Management and Manufacturing-studiet, der har til huse på Aarhus Universitets lokation i byen.
Værktøjer og historie
På dagen skulle de studerende introduceres til to af Simplimize-værktøjerne:
- Funktionsoversigten
Værktøjet, der opdeler og samler de funktioner, der tilsammen realiserer de egenskaber, markedet efterspørger. - Egenskabsanalysen
Værktøjet med hvilket du opstiller egenskaberne for en produktfamilie for ud fra et kundeperspektiv at vurdere vigtigheden, værdiskabelsen og valgmulighederne for hver enkelt egenskab.
Herudover fik de studerende også en introduktion til Simplimizes historie helt tilbage fra oprindelsen.
Al den forskning og viden, som ligger til grund for metoden blev udført på DTU. I 2014 blev det rullet ud til danske virksomheder som Radikal Forenkling via Design med støtte fra Industriens Fond. I 2016 blev Center for Simplimize etableret som one-point-of-contact.
CfS har nu på tredje år til huse på Teknologisk Institut og er tilknyttet 9 kompetente konsulenter fordelt på det meste af landet.
Begejstret formidler
Troels Andersen var begejstret for dagens besøg i Herning:
Det var mega fedt at få muligheden for at give Simplimize-mindsettet videre til den næste generation af forretningsudviklere, som i disse år bliver udklækket på bl.a. Aarhus Universitet. Jeg glæder mig til at se, hvad det kan gøre for metodens udbredelse.
Hvorvidt andre universiteter følger trop og putter Simplimize på skoleskemaet er endnu uvist, men Troels er mere end klar til at gentage succesen i andre sammenhænge.
Er du underviser, og tror du, at Simplimize kunne være en brugbar metodik for dine studerende? Så tag endelig fat i Troels på tlf. 7220 1689 eller [email protected].
Du kan også få en appetitvækker d. 25. april, hvor Troels og Simplimize-konsulent Rasmus Pedersen fra Worm Development afholder webinar om idégenerering med funktionsoversigten og det generiske produktionsflow. Tilmeld dig her.