Introduktion - Simplimize | Simplify to optimize

Introduktion

INTRODUKTION TIL SIMPLIMIZE

Er din virksomhed blevet for kompleks? Overvejer du, hvordan din virksomheds salg, produktudvikling og produktion kan optimeres og spille bedre sammen?
Så er Simplimize relevant for din virksomhed.

Al optimering starter med forenkling

Simplimize er en systematisk og operationel fremgangsmåde, der forenkler og optimerer din virksomheds produktprogram, reducerer omkostningerne i alle led og styrker evnen til at udvikle nye markedsrelevante og konkurrencedygtige produkter. Målet er at optimere din forretning til vækst og højere indtjening. Simplimize består af 6 værktøjer, som skaber et samlet overblik over dit marked, forenkler dit produktprogram og optimerer din produktion.

Simplimize er afprøvet hos mere end 40 virksomheder. De er glade for bedre dækningsbidrag, lavere kapitalbinding og hurtigere levering – men det bedste er, at de nu udvikler og lancerer nye produkter med en uhørt træfsikkerhed i markedet og med en hastighed, de ikke havde turdet drømme om.

Sælger du specialprodukter til standardpris?

Din virksomhed vokser og får flere og flere produktvarianter og kundetilpassede løsninger. Det betyder øgede omkostninger, øget kompleksitet og en nedadgående profit. I en global konkurrence lader virksomheder ofte produktprogrammet variere efter kundernes behov. Når antallet af produktvarianter stiger, stiger omkostningerne og kompleksiteten også – men profitten? Den falder. Det er der ikke meget forretning i.

Forskningen viser, at din virksomhed opnår betydelige gevinster ved at forenkle produktprogrammet ved hjælp af en operationel produktstrategi. På den måde skaber du en tydelig opdeling mellem standardprodukter og specialtilpassede produkter – til gavn for både dig og dine kunder.

Færre omkostninger – mere innovation

Simplimize er skabt ud fra erkendelsen af, at produktiviteten ikke kun optimeres ved at justere på din virksomheds processer, men i langt højere grad på dine produkter og serviceydelser. Med Simplimize opbygger du en struktur i din virksomheds produktprogram, der sikrer rationalisering og vækst. På samme tid reducerer du omkostningerne i salg, logistik, produktion og udvikling.

Skal din virksomhed være den næste?

Lær alt om Simplimize i vores FAQ.

GRATIS WEBINAR

Vil du høre mere om, hvordan du selv kan komme i gang med Simplimize?

Cancel