Tre virksomheder uddanner medarbejdere i Simplimize - Simplimize | Simplify to optimize

Tre virksomheder uddanner medarbejdere i Simplimize

Tre kursister diskuterer Simplimize-værktøjerne

”Vi blev ved med at støde på Simplimize, og vi ville gerne kunne tale med om metoden.” Konklusionen var klar, hvis man spurgte de tre kursister på denne og forrige uges Simplimize-konsulentuddannelse, hvorfor de havde valgt at blive oplært i metoden.

I marts 2019 blev tre virksomheder en kompetence rigere. NTI, 4Improve (nu PwC) og JENSEN Danmark sendte hver en medarbejder afsted på en tredages Simplimize-uddannelse, hvor de fik mulighed for at gå i dybden med de 6 Simplimize-værktøjer ud fra en case.

Simplimize på dagsordnen
Ønsker fra kunder og løbende referencer til Simplimize til konferencer og kundemøder var motivationen for to af kursets deltagere, Poul S. Petersen fra NTI og Mathias J. Pedersen fra det tidligere 4Improve, nu en del af PWC. De ville gerne kunne snakke med, når Simplimize blev nævnt, og det gør det jævnligt, når man taler om produktionsoptimering og -forenkling.

Mathias J. Pedersen kommer fra konsulentfirmaet 4Improve, der netop er blevet indlemmet i den store revisionsvirksomhed PricewaterhouseCoopers. Han er konsulent indenfor Operations og Supply Chain:

”4Improve arbejder meget med Complexity Management, så derfor synes vi at Simplimize lød interessant. Vi kunne godt tænke os nogle brugbare værktøjer til forenkling og modularisering og i den forbindelse er vi stødt på Simplimize flere gange. Derfor opstod ønsket om at komme til at forstå metoden i dybden. Kunderne kender til Simplimize og efterspørger metoden, og det vil vi gerne kunne imødekomme.”

Interesseret i produktkonfigurator
Poul S. Petersen arbejder i NTI A/S, der forhandler og supporterer CAD- og dokumentstyringssystemer.

”Vi er stødt på Simplimize nogle gange nu og vurderede derfor, at det gav mening at tilegne sig mere viden om metoden, da NTIs beskæftiger sig med CAD-systemer, hvilke også indebærer en produktkonfiguratorer. Her er jeg særligt interesseret i om Simplimize kan tilbyde nogle værktøjer, som kan blive nyttige i denne sammenhæng,” fortalte Poul.

> I Simplimize-værktøjet Egenskabsanalysen kan du prøve vores udgave af en produktkonfigurator.

Simplimize-kompetencer internt i virksomheden
Det kan være nyttigt at have en Simplimize-uddannet medarbejder internt i virksomheden, der kan være med til at forankre brugen af værktøjerne i den daglige drift.

Jakob R. Jensen havde valgt at deltage på Simplimize-uddannelsen for at kunne udfylde en sådan rolle på sin arbejdsplads. Han arbejder med introduktion af nye produkter i JENSEN Danmark, en virksomhed, der bygger maskiner til industrielle vaskerier. Hans arbejdsopgaver indbefatter alle de aktiviteter i virksomheden, der har til formål at definere, udvikle og lancere nye eller forbedrede produkter på markedet.

“I JENSEN arbejder vi med en standard produktportefølje, og jeg er her i dag for at se om vi som virksomhed kunne finde nogle steder at reducere vores kompleksitet i produktprogrammet. JENSEN har tidligere været igennem et Simplimize-forløb, men vi har nu brug for én internt i organisationen, der forstår værktøjerne til bunds og kan bidrage med forenklings- og modulariseringskompetencer løbende,” sagde Jakob.

Kursisterne er nu færdigguddannede i Simplimize-metoden og kan tage hul på arbejdet med både kunders og egne produktprogrammer.

Læs mere om Simplimize-uddannelserne her:

Har du spørgsmål eller ønsker til et specialtilpasset kursus? Så kommer vi gerne med et tilbud til dig. Kontakt Troels B. Andersen fra Center for Simplimize på [email protected] eller 7220 1689 for en snak om dine kursusbehov.

  • DEL HISTORIEN



SKAL I VÆRE DE NÆSTE?

Lær hvor kompleksiteten i din virksomhed opstår.



Har du spørgsmål?



ANDRE NYHEDER

Cancel