»Alt var meget komplekst« - Simplimize | Simplify to optimize

»Alt var meget komplekst«

R82 _Simplimize

Er I én af de virksomheder, der vil for meget og derfor bruger tid på at udvikle specialiserede produkter, som I så sælger til standardpriser? Så er I bestemt ikke alene. Men det betaler sig at give kunderne færre valgmuligheder og genbruge komponenter i stedet for at bygge hvert eneste produkt op fra bunden. Resultatet bliver bedre service, hurtigere produktionstid, færre varenumre og dermed bedre dækningsbidrag.

Det bliver et mareridt, hvis vi ikke forenkler

R82, der udvikler hjælpemidler til børn og unge med fysisk handicap, er en af de virksomheder, der har mærket konsekvenserne af mange kundetilpassede løsninger. De mange tilpasningsmuligheder for kunden i form af forskellige mekaniske komponenter og designprincipper betød ganske enkelt, at deres produktprogram var ved at komme ud af kontrol.

Vi udvidede konstant med nye produkter uden at få has på gamle produkter og uden at genbruge eksisterende komponenter. […] Der var mange varer på lageret, og oplæring af medarbejdere tog lang tid. Alt var meget komplekst, fortæller fabrikschef hos R82, Ernst Kildegaard til Jyllands Posten.

Med hjælp fra en Simplimize-konsulent gik R82 fra 500 varenumre til kun 300 varenumre. Samtidig er platformsbaseret produktudvikling nu sat på den strategiske agenda i R82.

R82 omsætter for omtrent det samme, som før de benyttede Simplimize, men de planlægger at skalere sortimentet med yderligere 20-30 procent. Næste gang, R82 skal lancere et nyt produkt, sker produktudviklingen med udgangspunkt i moduler fra eksisterende produkter.

Det bliver et mareridt om ti år, hvis vi ikke forenkler. Men vi får succes om ti år, hvis vi gør, afslutter Ernst Kildegaard.

Du kan læse mere om R82s erfaringer med Simplimize i Jyllands-Postens artikel “Er din virksomhed for kompleks?” og i denne case-beskrivelse.

  • DEL HISTORIEN



SKAL I VÆRE DE NÆSTE?

Lær hvor kompleksiteten i din virksomhed opstår.



Har du spørgsmål?



ANDRE NYHEDER

Cancel