NETVÆRK: Byg det rigtige produkt – og byg det rigtigt
Vil du opleve, hvad et netværksmøde i ”Simplimize – netværk for forenkling” blandt andet kan byde på? Så har du nu mulighed for at se en videooptagelse fra vores seneste netværksmøde, hvor vi havde besøg af ophavsmanden til Six Theta Design, Janus Juul Rasmussen fra Valcon.
Med afsæt i robust produktdesign introducerer Six Theta Design en håndgribelig, operationel og skalérbar måde for virksomheder at udvikle robuste produkter med en forudsigelig ydeevne.
I videoen vil du opleve Janus fra Valcon tegne, fortælle og fysisk demonstrere Six Theta Design på en energisk og indlevende måde – helt uden traditionelle slides.
I videoen kan du bl.a. høre Janus fortælle om:
- Historien bag Six Theta Design
- Forskellen på Six Theta Design og traditionelt design
- Hvornår et produkt er et godt produkt
- Sammenhængen mellem Six Theta Design og Simplimize
- Betydningen af den første skitse
- Six Theta Design og Industri 4.0
I sin grundform går Six Theta Design ud på, at man kan opnå en given specifikation på mange forskellige måder – men de er ikke alle lige nemme at producere. Derfor bør man så vidt muligt finde et grunddesign, som er nemt og billigt at producere og derefter anvende det grunddesign i så mange af de færdige produkter som muligt. Det er her, sammenhængen mellem Six Theta Design og Simplimize opstår.
Som Janus selv siger:
Med Simplimize sørger vi for at lave det rigtige, og med Six Theta sørger vi for at lave det rigtigt.
Valcon er én af udviklingsparterne bag Simplimize. Læs mere om Valcon og Six Theta Design.
Næste netværksmøde i ”Simplimize – Netværk for forenkling” finder sted d. 24. januar 2018 hos netværksmedlemmerne fra TRESU i Bjert, og dagens emne er “Sådan finder og måler du kompleksitetsomkostninger”. Lyder netværket som noget for dig og din virksomhed? Læs mere om netværket her.
Read More