Når der skal udvikles nye produkter, er det ofte tiltalende at opfinde nye funktioner og tekniske løsninger. Det leder desværre ofte til en kompliceret produktion, lang leveringstid og unødig kompleksitet. Med Simplimize-værktøjet ”funktionsoversigten” skaber du et overblik over de funktioner, der rent faktisk er nødvendige i dit produktprogram.
Definition af funktion: En funktion medvirker til at realisere en given egenskab i produktet.
Formålet med funktionsoversigten, det tredje Simplimize-værktøj, er at opdele og samle de funktioner, der tilsammen skaber de egenskaber, markedet efterspørger. I egenskabsanalysen har du dannet dig et overblik over, hvilke produktegenskaber der skaber værdi for dine kunder, og nu er det på tide at kigge på, hvilke funktioner der er med til at realisere egenskaberne.
Funktionsoversigten er starten på en analyse af, hvor mange gange og på hvilke måder, du opfinder den dybe tallerken.
Få visualiseret afhængigheden mellem funktioner og egenskaber og opbyg en robust og fremtidssikret arkitektur for dit produktprogram.
Med funktionsoversigten gennemgår du funktionerne i dit produkt og visualiserer sammenhængen mellem funktioner og fysiske dele. Funktionsoversigten giver dig et overblik over, hvor mange forskellige principper og varianter, du har af hver funktion, hvilke funktioner der bor hvor i produktet, og hvilke funktioner der er afhængige af hinanden.
Du kan gratis og hurtigt prøve funktionsoversigten af på et af dine produkter.
Trin for trin-guide til funktionsoversigten
- Start med at udvælge et par egenskaber fra din egenskabsoversigt
- Udfold én egenskab ad gangen ved at identificere de funktioner, der medvirker til at realisere egenskaben
- Angiv antal forskellige metoder/måder til at opfylde en given funktion (princip)
- Angiv antal forskellige valgmuligheder for den givne funktion (variant)
- Placér til sidst egenskaberne nogenlunde i forhold til, hvor de sidder på produkterne for at skabe overblik
Når du har udarbejdet funktionsoversigten, vil funktioner med samme navn få samme farve. Nu kan du let analysere, hvilke funktioner der ofte optræder sammen og dermed undersøge, om der er potentiale for at udvikle moduler. Du kan også se, om nogle egenskaber er lettere at opgradere end andre, hvis de eksempelvis har færre sammenhænge med andre egenskaber samt unikke funktioner.
Du kan også bruge funktionsoversigten til produktudvikling. På den måde sikrer du, at du genbruger moduler på tværs af produktet og dermed skaber et modulært og skalerbart produktprogram.
Hvis du er interesseret i at lære mere om Simplimize, så tilmeld dig nyhedsbrevet og få fingrene i en guide til de 6 Simplimize-værktøjer inklusiv vores bedste tips og tricks til at få det bedste ud af hvert enkelt værktøj.
Topbillede/illustration: Designed by Dooder