Forud for et større udviklingsprojekt ønskede DEIF at sikre sig mod stigende kompleksitet i den samlede produktfamilie ved implementeringen af det nye produkt. Det fik virksomheden hjælp til af en Simplimize-konsulent.
DEIF stod midt i udviklingen af en low-end-version af sin styringsplatform med et ønske om at appellere til et bredere marked og samtidig sikre sin eksisterende markedsandel med et kosteffektivt produkt.
Derfor ønskede DEIF at udvikle en mere minimalistisk løsning, der ikke giver anledning til omfattende variansskabelse i den fysiske produktion og samtidig lægge større vægt på software-baseret konfigurering. DEIFs traditioner for en høj grad af kundetilpasning udgjorde også en udfordring i forbindelse med det nye udviklingsprojekt.
En del af løsningen blev at forsinke produktfamiliens variantskabelse. Martin Pedersen, Vice President of Marketing & Innovation hos DEIF fortæller om gevinsterne ved Simplimize-forløbet:
“Simplimize gav os et overblik over, hvad der er need-to-have for kunden og en større bevidsthed om overlap mellem det nye produkt og resten af produktfamilien. Metoden sikrede os en højere genbrugsgrad ved vores nye platformsprojekt og en øget gennemsigtighed i hele værdikæden.”
Læs mere om DEIFs udfordringer og resultater efter Simplimize her, eller tilmeld dig vores næste webinar, hvor du kan høre mere om metoden.