6 grunde til, at du skal deltage i et netværk - Simplimize | Simplify to optimize

6 grunde til, at du skal deltage i et netværk

6 grunde til, at du skal deltage i et netværk

Dit netværk er afgørende for din faglige udvikling og for din karriere, uanset om du er specialist, leder eller nyuddannet. I et hvert møde med et andet menneske ligger der et netværkspotentiale. Netværk handler om at se potentialet i de mennesker, du møder, og sætte dem i spil på de rette tidspunkter. Deltagelse i et netværk er den oplagte mulighed for at skabe luft til gode idéer – måske endda nogle, der gør dig mere effektiv og mindre fortravlet.

Her er 6 gevinster ved at deltage i et netværk og et tilbud til, hvordan du kan komme i gang som super-netværker:

1. Hold dig opdateret i din faglighed – både inden for og uden for din branche
Et netværk giver dig mulighed for at møde mennesker, hvoraf nogle kan komme fra samme industri som dig, mens andre måske har samme faglighed som dig, men arbejder i helt andre brancher. Mennesker som disse kan inspirere og løfte dig fagligt, holde dig opdateret og inspirere dig til at tænke i nye baner.

2. Branding af din virksomhed
Når du deltager i et netværk, vil du automatisk sprede navnet på din virksomhed til et større publikum. Ved at sætte ansigt på din virksomhed, øges virksomhedens (og din) kendskabsgrad, så du styrker relationen til en mulig samarbejdspartner eller kunde.

3. Meningsfyldte relationer til kunder og samarbejdspartnere
Deltagelse i netværk er en god måde at opbygge meningsfulde relationer til de mennesker, du møder. Har du en meningsfuld relation til nogen, er der større sandsynlighed for, at de vil hjælpe dig med at skaffe potentielle kunder eller samarbejdspartnere og bringe dig tættere på dine og din virksomheds mål.

4. Mulighed for at vokse og udvikle dig
Et netværk giver dig mulighed for at møde mennesker, du ellers ikke ville have mødt. Nogle er gode til at give konstruktiv kritik og ser dit potentiale, før du selv gør. Andre kan have et stort netværk og kende alle de rigtige mennesker. Har du et netværk med forskellige typer mennesker, vil du vokse og udvikle dig personligt og blive mere modig i de valg, du træffer i dit arbejdsliv.

5. Forbedring af dine kommunikative evner
Det kan være en udfordring for mange at introducere sig selv og sin virksomhed til fremmede, men ikke desto mindre er det en god måde at lære at kommunikere sit budskab klart og tydeligt. Er du god til at kommunikere dine mål og kompetencer til andre, vil de have lettere ved at hjælpe dig.

6. Lad dig inspirere af folk fra andre brancher
Diversitet løfter din virksomhed og din karriere – og derfor er det vigtigt at opbygge et bredt netværk. Hvis du ikke er bevidst om, hvilke mennesker du lukker ind i dit netværk, ender du højest sandsynligt med at skabe relationer til dem, der minder om dig selv og går dermed glip af et stort potentiale. Når du møder nye mennesker i en netværksgruppe, vil du typisk blive præsenteret for nye markeder og teknologier, som du ikke havde tænkt kunne passe i din virksomhed. Diversiteten får os ganske enkelt til at tænke og agere mere innovativt.

Kom i gang som super-netværker med Simplimize – Netværk for forenkling

Ønsker du at blive en super-netværker, skal du undgå den helt store fælde ved netværksdeltagelse: Ikke at have et formål med sin deltagelse. Når du ikke har et formål med at deltage i et bestemt netværk, mindsker det dit udbytte og dermed dine chancer for at opnå de 6 gevinster. Derfor har Center for Simplimize på Teknologisk Institut oprettet et netværk, der skaber rammerne og et klart formål for dig, så du og din virksomhed kan opnå de 6 gevinster ved deltagelse i et netværk.

Simplimize – Netværket for forenkling er for dig, der arbejder med forenkling og systematisk modularisering i en fremstillingsvirksomhed. Netværket vil helt konkret gøre dig i stand til at fastholde og forankre en forenklet hverdag. Netværket tilbyder inspiration og viden fra virksomheder og oplægsholdere samt alle fordelene ved sparring med ligesindede. Alt sammen i et fortroligt og professionelt miljø.

Vil du høre mere inden du tilmelder dig?
Ring til konsulent Troels Andersen på 7220 1689 for yderligere information eller besøg simplimize.dk/netvaerk.

  • DEL HISTORIEN



SKAL I VÆRE DE NÆSTE?

Lær hvor kompleksiteten i din virksomhed opstår.



Har du spørgsmål?



ANDRE NYHEDER

Cancel