Crysberg - Simplimize | Simplify to optimize

Crysberg

CRYSBERG HALVERER TIME-TO-MARKET FOR FREMTIDIGE PRODUKTVARIANTER

UDFORDRINGEN

Klar til det ukendte

Crysberg stod midt i udviklingen af næste generations produktprogram, da de fik øjnene op for Simplimize. Simplimize blev interessant, fordi Crysberg i udviklingsprojektet stod med nogle væsentlige spørgsmål og udfordringer:

  • Hvordan skalerer vi vores produktprogram til et marked med stigende krav til fleksibilitet?
  • Hvordan forbereder vi os på væsentlige, ukendte ændringer f.eks. nye kommunikationsformer, dataopsamling og Internet of Things?
  • Hvordan sikrer vi en fortsat konkurrencedygtighed på leveringstider og priser, når der samtidig er øgede krav til kundetilpasning?
  • Hvordan inddrager vi partnervirksomheder på lokale markeder i salg og kundetilpasning?
  • Både hardware og software i vores systemer skal ændres, hvis funktionaliteten skal ændres – hvordan rammer vi et bredt markedsbehov uden at drukne i kompleksitet undervejs?

 

RESULTAT

Ny modulopbygning

Allerede inden Simplimize-projektet var Crysberg i fuld gang med at designe en ny, modulariseret produktarkitektur. Den tværfaglige tilgang i Simplimize-projektet gjorde det imidlertid klart, at deres oprindelige plan for modularisering var gået for vidt. De ville simpelthen få for mange moduler og dermed for mange omstillinger i produktionen. Med hjælp fra Simplimize forenklede Crysberg derfor sit koncept til i stedet at bestå af en større, fælles kerne med tilhørende færre udskiftelige hardwaremoduler.

Det er nogle gange OK at forære komponenter væk

En af de væsentligste ændringer i konceptet er, at Crysberg nu har valgt at ”overspecificere” hardwarekernen en smule og derved acceptere, at de i nogle tilfælde inkluderer komponenter, der ikke nødvendigvis anvendes i den specifikke ordre. Det er nemlig samlet set billigere end at holde styr på de forskellige varianter i produktionen. Det giver også Crysberg en strategisk mulighed for let at opgradere produktet efter salg, fordi meget af hardwaren nu sidder klar i produktet og blot skal aktiveres med en softwareopdatering.

Sen variansskabelse og enkel produktion

Med det nye produktkoncept kan Crysberg nu forenkle sin produktion væsentligt. Samtidig skubber de noget af kundetilpasningen ud til partnerselskaber på lokale markeder. Det betyder, at de kan fjerne mellemvarelagre og øge kvaliteten i den sidste kundetilpasning samtidig med at leveringstiden mod kunden sænkes.

Hurtigere og simplere

Resultaterne af Crysbergs Simplimize-projekt peger på:

  • 50 % reduktion af time-to-market for fremtidige produktvarianter
  • 40 % reduktion i antallet af varenumre
  • Langt bedre mulighed for at tilpasse produkterne til kunderne
ANTAL MEDARBEJDERE

47

OMSÆTNING

DKK 67 mio

BRANCHE

Industriel elektronik

MARKED

USA & Europa

PRODUKTER

Elektroniske styringer til industrielle vandingsanlæg

HJEMMESIDE

Besøg virksomhedens hjemmeside

PRESSEOMTALE

Electronic Supply: Crysberg Forenkler sig til fleksibilitet
Teknovation: Markante resultater med Simplimize
Jern & Maskinindustrien: Simplimize var en øjenåbner

DEL HISTORIEN

SKAL I VÆRE DE NÆSTE?

Bliv introduceret til de 6 Simplimize-værktøjer, og lær hvor kompleksiteten i din virksomhed opstår.

Kom med på vores gratis webinar

Simplimize-forløbet kan klart anbefales. Vores nye produkt, som vi har under udvikling, bliver nemmere at producere og lagerføre med færre varianter og vil sandsynligvis være mere veltilpasset til de markedssegmenter, vi primært sigter efter.

ANDRE SUCCESHISTORIER

Cancel