Forretningsforståelse, produktudvikling, produktionsudvikling, kvalitetsledelse, planlægning og forandringsledelse.
Jeg har været projektchef ved Migatronic A/S i 9 år, og i den periode har jeg intensivt arbejdet med at Simplimize produktionen og produkterne. Herunder markedsanalyser der lå til grund for udviklingsprojekter og senere design og modularisering af produkterne, så de var egnet til produktkonfigurering. Sidst men ikke mindst har jeg været ansvarlig for udvikling og implementering af et montage- og distributions set-up, der kunne levere kundekonfigurerede produkter med kort leveringstid. Kort sagt alle discipliner, der nu er integreret i et Simplimize-forløb. Jeg har en baggrund som klejnsmed og senere maskiningeniør inden for udvikling og levering af kundespecifikke specialmaskiner og produktionsudstyr til forskellige brancher – herunder også elektronikbranchen, og kan derfor bidrage med erfaring, så ide kan omsættes til producerbare produkter.
Min entusiasme for at anvende teknologi, viden om komplicerede tekniske løsninger, forretningsforståelse samt evne til at eksekvere giver mig baggrunden for at hjælpe mine kunder med at forbedre deres konkurrenceevne. Mit mål er at skabe forandringer, der er forankret i organisationen.
Ved at gennemføre et Simplimize-forløb får dine medarbejdere en værktøjskasse med 6 konkrete værktøjer, der skaber en fælles forståelse for, hvordan produktarkitekturen forenkles og modulariseres, så kundens behov bedst opfyldes, uden at det går ud over effektiviteten i produktion og logistikken.
Værktøjerne kan med fordel anvendes på eksisterende produktprogram for at skabe forenkling og struktur, men værktøjerne kan også med stor fordel anvendes i forbindelse med implementering af nye produktprogrammer. I begge tilfælde opnår I et fælles sprog, metodik og forståelse for, hvordan komplicerede produkter modulariseres og optimeres.
Hvis din virksomhed ønsker, at salg, marketing, produktion m.fl. skal samarbejde for at optimere produkterne og dermed skabe vækst i din virksomhed, vil jeg anbefale dig at gennemføre et Simplimize-forløb.
Som ingeniørhus kan vi tilbyde ingeniører, konstruktører og projektledere og derfor kan vi også levere alle ydelser for at få kundens ønsker fra ide / innovation og i produktion. Med andre ord kan Simplimize være bindemidlet for at få en ide bragt hele vejen til et færdigt produkt på markedet. Vi hjælper således i hele værdikæden med projektledelse inden for forretningsforståelse, produktudvikling, produktionsudvikling, kvalitetsledelse, planlægning og forandringsledelse. Vi anvender praktiske og let anvendelige værktøjer, der får alle medarbejdere i virksomheden til at samarbejde. Hele opgaver til hele mennesker.
Adding er et ingeniørhus, med speciale i produktudvikling, produktions- og procesoptimering. Vi hjælper typisk vores kunder med at styre større kritiske projekter i mål. Det er typisk virksomheder, hvor man ikke selv har ressourcerne eller specialviden til at løse opgaven. Det er en udfordring for enhver virksomhed at have den rette bemanding, der kan klare både spidsbelastninger og specielle udfordringer. Med Adding Engineering som partner kan du i kortere eller længere perioder mande op med lige netop de kompetencer, du har brug for. Adding Engineering består af en række kompetente ingeniører med hver sin viden og erfaring. Vi tilbyder dig vores kompetencer som et plus til din virksomhed – i kortere eller længere tid. Vi kan arbejde internt eller eksternt, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for din virksomhed. Vi udfører opgaver på alle niveauer i organisationen.
Vi tilbyder altid en troværdig og objektiv rådgivning fulgt op af et stort engagement og en tæt dialog. Vi har alle en bred erfaring fra maskin- og elektronikbranchens funktioner og forretningsområder og taler derfor kundens sprog. Vi forstår de forretningsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer, der sætter dagsordenen i hverdagen og bidrager med langtidsholdbare løsninger, som skaber et fundament for vækst og udvikling.